Sulfitgrænserne i tørret frugt har ligget stille så længe, at de fleste specifikationer behandler dem som inventar. Det holder ikke meget længere. I september 2026 sendte Europa-Kommissionen et udkast til retsakt i høring om tilladte anvendelser og anvendelsesmængder for svovldioxid og sulfitter (E 220-228), og tallene i det er ikke småjusteringer. Flere kategorier mister halvdelen af deres spillerum, nogle næsten det hele.
Hvad udkastet rent faktisk siger
Forslaget følger EFSA's opdaterede eksponeringsvurdering for svovldioxid og sulfitter, offentliggjort i november 2025. I det cirkulerede udkast falder tørrede abrikoser fra 2.000 til 1.000 mg/kg og tørrede lyse druer fra 2.000 til 800 mg/kg. Tørrede ferskner falder fra 2.000 til 300 mg/kg, tørrede bananer fra 1.000 til 300, og tørrede æbler og pærer fra 600 til 300. Tørret mango og ananas lander på 300 mg/kg og tørret kokos på 50. Restkategorien for anden tørret frugt falder fra 500 til 150 mg/kg. Den eksisterende post for tørrede figner slettes uden erstatning.
To af dem fortjener et ekstra blik. At ferskner mister størstedelen af deres tilladte niveau er ikke en stramning, men et andet procesteknisk spørgsmål. Og restkategorien vejer tungere, end dens kedelige navn antyder, for det er der, alt havner, som ikke er nævnt særskilt.
Det, man endnu ikke ved
Hverken anvendelsesdato eller overgangsperiode er offentliggjort. Høringsfasen løb til slutningen af september 2026, og et udkast af denne type bevæger sig normalt gennem drøftelse med medlemsstaterne og en kontrolperiode, før det finder anvendelse, i reglen med et overgangsvindue for eksisterende lager. Det er den redelige status, og den er værd at sige rent ud: den, der nævner en efterlevelsesfrist i dag, opfinder den. Det, man kan planlægge efter, er retningen, som er tydelig, og størrelsesordenen, som nu står på papir.
Den sætning i specifikationen, der flytter sig uden at sige det
Her er den del, der er værd at tjekke i denne uge. Mange leveringsspecifikationer nævner slet ikke en SO2-værdi. De skriver, at varen skal overholde gældende lovgivning, eller noget i den retning. Den formulering er bekvem, indtil lovgivningen ændrer sig — derfra flytter specifikationen sig lydløst med, mens detailkunden, hvis eget kravdokument måske nævner et fast tal, ikke rykker i takt.
Den modsatte fejl er en specifikation, der låser 2.000 mg/kg fast for abrikoser. Den rykker sig slet ikke og bliver ikke-konform den dag, et nyt niveau gælder. Ingen af skrivemåderne er principielt forkert; begge kræver en beslutning i stedet for en antagelse. Den nyttige øvelse er at finde ud af, hvad den vare, du faktisk køber, indeholder i dag. Rigtig mange partier kører et godt stykke under det lovlige loft, og hvor det er tilfældet, ændrer den foreslåede nedsættelse intet ved varen, kun ved papirarbejdet omkring den.
Hvor presset lander i praksis
Mindre tilladt sulfit rammer først udseende og farvestabilitet, ikke sikkerhed. Svovl gør sit synlige arbejde i lys frugt, og derfor bærer abrikoser, lyse druer, ferskner og æbler de højeste niveauer i dag og står over for de skarpeste nedsættelser. Et lavere loft betyder mørkere frugt hen over samme lagerperiode, eller et kortere vindue, hvor frugten stadig ser ud, som hylden forventer. Køber man ind til et produkt, der er positioneret på klar farve, skal den samtale tages nu, for det tager en sæson og ikke en uge.
Det andet pres ligger på mærkning og emballagetryk. Svovldioxid og sulfitter skal deklareres over 10 mg/kg. En omformulering, der bringer et produkt under deklarationsgrænsen, eller et leverandørskifte, der ændrer behandlingen, går direkte i ingredienslisten — og trykleveringstid er den post, der oftest glemmes, når en regelændring planlægges baglæns fra en frist.
Positionen for en vare, der aldrig har brugt det
Der findes en kategori tørret frugt, for hvem hele denne sag forbliver administrativ baggrundsstøj: vare fremstillet helt uden svovlbehandling. En maksimalgrænse styrer, hvor meget af et tilsætningsstof der må være til stede. Bruges stoffet ikke, binder ingen grænse, og ingen nedsættelse ændrer noget.
Det er dér, vores egen linje af tørret frugt står. TeraVellas frugtchips tørres ved lav temperatur på vores geotermiske anlæg i Sındırgı og pakkes som frugt og intet andet: intet tilsat sukker, ingen konserveringsmidler, ingen farvestoffer, ingen sulfit. Sortimentet dækker æble, banan, figen, fersken, jordbær, appelsin, mandarin, vandmelon, dragefrugt, aronia og tomat med omtrent tolv måneders holdbarhed i detailpakninger. Produktionen kører under ISO 9001 og ISO 22000 med sporbarhed på batchniveau og analysecertifikat efter anmodning; vi har ingen certificering ud over dem og siger det hellere end at lade det flyde ud. Mængder, pakningsformater og priser fastlægges i tilbudsfasen, fordi det ærlige svar på et private label-projekt afhænger af format, volumen og destination.
Intet af det gør usvovlet vare til det rigtige svar i enhver kanal. Svovlet frugt er fortsat standard i almindelig detailhandel af gode kommercielle grunde, og det ændrer dette forslag ikke. Men er et sortiment allerede positioneret på en kort ingrediensliste, er den kommende ændring noget, man holder øje med, snarere end noget, man skal absorbere.
